Glansperioden og person galleri

Glansperioden

Frederik Dalgas tog Aluminia til nye priser og anerkendelse med hjælp fra dygtige tekniske og kunstneriske medarbejdere. Først kom det senere verdensberømte ”brogede kunststensgods” (1901) og i 1914 ”Tranquebar”, desuden kom der et bredt udvalg af reklamevarer samt alment brugsstengods.

Navnet

I 1913 ændrede Aluminia officielt navn til ”Københavns Fajancefabrik”, dette skyldtes efter sigende at det var det navn Aluminia var kendt som i udlandet. På samme måde var den Kongelige Porcelænsfabrik kendt som ”Københavns Porcelæn”. Fra 1920 blev navnet også anvendt på brugsgenstande, men først fra 1921 og frem til 1933 kom det til udtryk i mærkningen (K) og (KF) blev presset ind i varerne og der kom det gummistemplede mærke ”Københavns Fajancefabrik Danmark”.  

Fra 1933 vendte man tilbage til navnet ”Fajancefabrikken Aluminia”. I perioden 1924 til 1937 havde Københavns Porcelainsfabrik en stor produktion af ”Jernporcelæn og i perioden 1927-1932 ”mat porcelæn”.

Hans Christian Joakim Petersen (1870-1943)

Ofte omtalt som Christian Joachim, var en ung maler og keramiker, der i 1901 begyndte sit virke på Aluminia, til trods for at han havde mistet sin højre arm som seksårig, formåede han at arbejde sammen med billedhuggeren og sølvsmeden Georg Jensen, de udstillede stentøj på Verdensudstillingen i Paris sammen, i 1900 og høstede begge stor anerkendelse for dette.

Af diverse modelkataloger kan man udlede at Chr. Joachim i de første år overlod formgivningen til specielt Gustav Lindstrøm (1874-19??). Lindstrøm havde arbejdet ved Aluminia siden 1880’erne.

Harald Slot-Møller (1864-1937)

September 1902 blev Slot-Møller ansat som ”Kunstner og tilsynsførende”. Direktøren, Frederik Dalgas, præsiderede på opfordring fra Slot-Møller: ” De er den ledende kunstner overfor malere, modellører etc.  Medens han (Chr. Joachim) har sit for sig selv”.

Det må have været overraskende for Chr. Joachim, at Slot-Møller blev sat i spidsen for den kunstneriske udvikling. Han havde arbejdet hårdt for at løse de grundlæggende udfordringer, og mente sig nu fortjent til at hente de kunstneriske belønninger. Det virker ikke til at der har været noget særligt samarbejde mellem de to meget dygtige, men forskellige kunstnere i årene 1902-1906. Nok nærmere en konkurrencepræget atmosfære med Slot-Møller som den dominerende grundet hans titel.

Det har senere heddet sig at Slot-Møller først og fremmest lavede udkast til brugsting, mens Chr. Joachim i højere grad udformede væg fade, vaser og lignende.

Ser man på det med nutidige øjne kan man dog nå frem til følgende; af Slot-Møllers formudkast blev ca. 215 sat i produktion, ca. halvdelen heraf var dele til stel og andre brugsgenstande. De resterende var vaser, skåle, jardinierer, flasker, væg relieffer etc.

Slot-Møllers udformninger er præget af idérigdom og frodighed. Selve formgivningen var emneorienteret. Slot-Møller anvendte mange dyremotiver, ofte på en original måde som ”sneglevasen”, ”svanevasen” og ”søstjernevasen”. Af de fire bonbonnierer Slot-Møller designede skal der nævnes en speciel fra 1907 (form 533) Den blev udsendt første gang i 1908, som en 70 års fødselsdagsgave til den tidligere direktør (Philip Schou).

To af de fire mest efterspurgte ”reklameplatter” fra Tuborg er ligeledes designet af Slot-Møller, de er oprindeligt designet til at holde en afrivningskalender. Slot-Møller forlod Aluminia sommeren 1906 (efter brevvekslinger kan det udledes at han blev afskediget for ikke at overholde tidsfrister).

Christian Joachim tiden (sommeren 1906-1924)

Chr. Joachim videreudviklede med stor ihærdighed produktionen, og blev i 1911 udnævnt til kunstnerisk leder. Bortset fra få dele formgav han næsten alle dele de næste 20 år, i alt blev det til mere end 500 formudkast der blev sat i produktion. Oveni satte Joachim nye dekorationer på Slot-Møllers genstande.

Joachims former har ikke helt den samme originalitet som Slot-Møllers, men der er mange store stykker som f.eks. den næsten meter høje pragtvase med kronet låg, Irisvasen, fra 1919.

Joachims genstande er ofte både kraftigere og tungere end Slot-Møllers, til gengæld brugte han gennembrydningen i vid udstrækning. Det var specielt på dekorationerne at Joachim lykkedes med sit originale islæt. Med anvendelsen af smukke nye og stærke farver, heriblandt den såkaldte Aluminia blå er den mest kendte.

Der var andre dygtige kunstnere tilknyttet i samme periode, blandt andet Rasmus Harboe (1868-1952).

Rasmus Harboe var billedhugger og skabte mange figurer og gerne i serier; Tivoli figurerne fra 1906 (Kasander kom til i 1909). Karneval (11 figurer) 1912. Der er mange andre spændende værker fra Harboes hånd. Han havde sit virke i perioden 1904-1927.

Kai Nielsen (1882-1924)

Kai Nielsen var ligeledes billedhugger og var kendt for yppige kvindefigurer, men udfoldede sig ganske humoristisk i samarbejde med Chr. Joachim. Dette samarbejde skabte serien ”I skoven skulle være gilde” fra 1908 med 13 fuglefigurer iført menneskeligt tøj. ”Aftenselskabet” fra 1910 består af karikerede figurer fra det bedre borgerskab, desværre var figurerne meget skrøbelige, derfor er de yderst sjældne. Kai Nielsen var tilknyttet Aluminia i perioden 1908-1910.

Richard Franz

Richard Franz tiltrådte som modellør i 1902 og formgav de næste 15 år talrige genstande tegnet af andre kunstnere. Desuden formgav han selv egne værker blandt andet en figur af en papegøje i 1913. Der skulle efter sigende være et eksemplar på et museum i Schweiz.

Peter Herold (1879-1920)

Billedhuggeren Peter Herold en enkelt figur i 1908 (723/616) Soldat, desuden nogle Persiske gemyseskåle. De er udsendt med dekorationen Viol II, og et Herold stel 1909-1912.

Columbus Petersen (1886-????)

Modellør Columbus Petersen startede sit virke hos Aluminia i 1902. Han designede selv tre kendte genstande; en lille oval askeskål (formnr. 565), en lille skål med to hanke og gennembrudt fod (formnr. 850), samt en lille tedåse (formnr. 887).

B. Helweg-Møller (1883-1956)

Arkitekten B. Helweg-Møller designede i 1914 et par meget aparte dekorationer til væg fade; Dekor 1033 ”Europa og Tyren” samt Dekor 1034 ”Kamp mellem slange og fugl”.

Aluminias store succes i denne periode kan uden tvivl tilskrives den store stab af dygtige malerinder og malere. Der er ingen fuldkommen liste over alle, men der er nogle karakteristiske signaturer der gør det muligt at genkende nogle.

Johanne Margrethe Heiberg der tilhørte staben af malerinder, skabte i perioden 1905-1922 selv en række motiver der blev sat i produktion.

Nils Thorsson (1898-1975)

Nils Thorssons karriere på Aluminia begyndte da han som 12-årig fik hyre som ”springdreng”. Chr. Joachim så hans tegninger og tog ham i lære i 1912. Han fik dog ikke en helt almindelig læreplads, men en langt mere dybtgående indføring i alle keramikkens genrer og de forskellige glasurer samt brændings og dekorationsmetoder.  Selv om han blev optaget på kunstakademiet, forblev hans egentlige læremester Chr. Joachim. I 1915 skabte fire forme ud af en serie på syv (de resterende tilskrives Rich. Franz).

1923 skabte Thorsson 12 nye former og derefter overtog han den overvejende del af formgivningen. Det blev til over 100 forme gennem tiden.

Af Thorssons forme er 85% med broget dekoration, over halvdelen er vaser og en fjerdedel er julegenstande.

Thorssons formgivning var præget af Chr. Joachim, hvorimod hans dekorationer var meget anderledes. Han havde en forkærlighed for en særlig ”fortoningsteknik” og brugte specielle farver. Man kan fremhæve den lysebrune farve der ofte blev lagt på blade, (kaldet ”vissengrøn” i protokollen). Desuden anvendte han ofte en lysere blå sammen med den kraftige Aluminia-blå.

Knud Kyhn (1880-1969)

Kyhn var mest kendt for sine livagtige dyrefigurer. Hans værker omfattede både realistiske og fantasifulde skildringer af dyr, herunder elefanter, løver, fugle og andre. Han arbejdede også sammen med andre kendte kunstnere, herunder Nils Thorsson og Jean René Gauguin, hvilket resulterede i unikke og innovative kunstværker.

Nilaus Fristrup (1836-1909)

Fristrup var maler, udførte en del kobbertryk med dyremotiver, disse blev anvendt på Albert stellet.

Aage Erhard (1898-1991)

Sigvard Hansen (1859-1938)

Hansen var udlært maler på Aluminia, og var produktiv i den funktion.

Frans August Hallin (1865-1947)

Hallin var en af sin tids, og Aluminias bedste malere, en mester i overglasur bemaling. Han blev senere hyret af Arnold Krog til Porcelænsfabrikken og endte som underdirektør på Bing & Grøndahl.

Bode Willumsen (1895-1987) 

Bode Willumsen var dansk billedhugger, maler og keramiker.

 

Vilhelm Klein (1835-1913)

Klein var arkitekt og lavede tegninger til stel (apatitporcelæn) samt tryk til Ceramia mønstret. Han var tydeligt inspireret af engelsk fajance, hvor han modificerede i empirestil med stor succes.

Oscar Willerup (1864-1931)

Kunstmaler Oscar Willerup indførte en teknik med ”luftmaling” som mange andre virksomheder senere kopierede.

Henrik Larsen (1860-1933)

Larsen var egentligt ansat ved porcelænsfabrikken, men lavede dog motiver til Aluminia (nisse motiver).

Peter Nicolai Møller (1838-1910)

Kaldet ”Nissemøller” dekorerede en del med nisse motiver.

Louis Moe (1857-1945)

Kunstner der producerede enkelte opgaver for Aluminia, blandt andet en platte med en faun der driller en gris, detaljerne sandsynliggør at hun også skabte en bonbonniere med faun på låget. Denne udsmykning er et typisk tidstegn for 1908.

B. Helveg-Møller (1883-1956)

Kunstneren Helveg-Møller frembragte i 1914 flere dekorationer til Aluminia.

Michael Pedersen (1882-1918)

Billedhugger Michael Pedersen frembragte i 1916-17 figurer til Tranquebar stellet

Hans Henrik Hansen (1894-1965) - kaldet Stakit Hans

Modelmester ”Stakit Hans” frembragte i begyndelsen af 1930’erne små juleplatter der var nyskabende fordi de stod i relief. I 1940 kom de små ”julehjerter” i begyndelsen benævnt hjertevase med lys. Han er desuden kendt for en lang serie af figurer, der ikke er uden humor.

Christian Vilhelm Christensen (1886-1964)

Christensen overtog rollen som direktør efter Frederik Dalgas i 1931.

Jens Vilhelm Dahlerup (1836-1907)

Vilhelm Dahlerup var arkitekt og formgav urtepotte type D og et cigarstel, begge dele var i kataloget for 1876.

Harald Konradsen (Conradsen) (1817-1905)

Modellør Harald Conradsen, stod blandt andet for et portræt af Oehlenschäger i 18766.

Rasmus Malthe (1829-1893)

Rasmus Malthe var billedhugger og formgav blandt andet kopi af Wedgewood havevase, buste af Frederik d. VII, medaljoner med portræt af C. E. F. Weyse og Christian Hostrup.

 

Tollstrup

Tollstrup var arkitekt og producerede forme til romerske og græsk inspirerede varer i slutningen af 1800 tallet.

Thorkild Olsen (1890-1973)

Maler og keramiker Thorkild Olsen var med til at præge mellemkrigsårene på Aluminia. Selvom han var ansat ved porcelænsfabrikken udførte han en lang række opgaver for fajancefabrikken.

Erik Lindgren (1901-1989)

I 1956 overlod Christian Christensen direktørposten til Erik Lindgren.