Den keramiske fabrik ”Aluminia” blev grundlagt af August
Schiøtt, der ønskede at fremstille ”Engelsk stentøj”.
Årstallet er 1863, og der var et stort behov for at producere almindelige
brugsgenstande til almindelige mennesker til en fornuftig pris.
Den form for ”kunstfajance”, som Aluminia producerede, var mere skrøbelig end
porcelæn.
Af samme grund kan det være svært at finde tidligere eksemplarer i perfekt
stand.
I maj 1861 blev der etableret en lertøjsfabrik på
Christianshavn, i annekset til straffeanstalten Bådmandsstræde.
Grundlæggeren var købmand P. C. Kjeldsen, som havde tanken om at bruge
arbejdskraften fra straffeanstalten.
Der er dog ingen kendt produktion fra den tid.
I 1863 opnåede den unge ingeniør August Schiøtt (1834-1863)
at starte fabrikken op, men han døde desværre blot ti måneder efter opstarten.
Efter Augusts tidlige død førte familien virksomheden videre med englænderen
William Edwards (1834-1894) som værkmester.
Edwards forsøgte at få produktionen rigtigt i gang, baseret på sine erfaringer
fra Gustavsberg, men opgaven var nok for stor.
I 1868 overtog ingeniør Philip Julius Schou (1838-1922)
ledelsen af Aluminia.
Schou var ung, men havde mange evner, energi og optimisme.
Det lykkedes ret hurtigt for Schou at skabe den tiltrængte fremgang.
Man købte en grund på Frederiksberg, og i 1869 blev produktionen flyttet
dertil.
Flytningen til Frederiksberg gav meget bedre produktionsforhold, og der blev
tilknyttet et større antal kunstnere til fabrikken.
Disse kunstneres bidrag til formgivning og dekorering førte til produktionen af
”apatit-porcelæn” i perioden 1875-1882.
Samtidig blev der også eksperimenteret med ”benporcelæn”.
I 1882 købte Aluminia den Kongelige Porcelænsfabrik af G. A.
Falck og overtog også produktionen.
Samme år som købet af den kongelige porcelænsfabrik, begyndte opførelsen af en
ny porcelænsfabrik på Aluminias grund på Frederiksberg.
Fabrikken var klar til indvielse i 1884.
De to fabrikker blev kørt sideløbende som uafhængige afdelinger af Aluminia
A/S.
Aluminia blev kendt for sine smukke og funktionelle
produkter, der blev populære både i Danmark og i udlandet.
Fabrikken producerede en bred vifte af varer, herunder tallerkener, kopper,
skåle og vaser.
Mange af disse produkter blev dekoreret med håndmalede mønstre og motiver, som
gjorde dem unikke og eftertragtede.
I løbet af årene udviklede Aluminia sig og tilpassede sig de
skiftende tider og smag.
Fabrikken fortsatte med at eksperimentere med nye materialer og teknikker for
at forbedre kvaliteten og holdbarheden af deres produkter.
Dette fokus på innovation og kvalitet hjalp Aluminia med at opretholde sin
position som en af de førende keramiske fabrikker i Danmark.
Aluminia’s succes skyldtes også deres evne til at tiltrække
og samarbejde med talentfulde kunstnere og designere.
Disse kunstnere bidrog med deres kreativitet og ekspertise til at skabe
produkter,
der ikke kun var funktionelle, men også æstetisk tiltalende.
Dette samarbejde mellem kunst og håndværk var en af nøglerne til Aluminia’s
vedvarende popularitet og succes.
I dag er Aluminia’s produkter stadig højt værdsatte af
samlere og keramikentusiaster.
De repræsenterer en vigtig del af Danmarks
keramiske arv og vidner om den dygtighed og kreativitet,
der kendetegnede
fabrikken gennem dens historie. Aluminia’s arv lever videre gennem de mange
smukke
og funktionelle genstande, der stadig findes i dag, og som fortsat
bringer glæde og skønhed til dem, der ejer dem.
Man kan dog se at Fajance fabrikken Aluminias overskud blev
investeret i porcelænsfabrikkens udvikling.
Det var ikke opløftende tider for ny, kunstnerisk udvikling
for fajancefabrikken, da den kunstneriske leder Arnold Krog (1856-1931)
ikke havde stor interesse i fajanceproduktionen. Det skal dog nævnes at Krog
tegnede genstande til Carlsberg og Tuborg.
Spørg endelig, hvis du søger noget specielt for vi har et stort lager!
