Her kan du supplere med viol og aurikel - hvis du mangler
Her vises ældre stel, eller enkelte dele til stel.
Designet af Chr. Joachim og Harald Slott-Møller fra 1908
Stelform er krone, hvilket var yderst populært
Designet af H. Sloth Møller og produceret fra 1904.
Stelform er A
Te stel bestående af:
2 kander
1 Sukkerskål
1 Flødekande
1 Brødbakke
2 Runde fade (en med afslag)
12 Kopper med underkopper
18 Sidetallerkner
Pris: 7.200,- Kr. Samlet
Bestående af:
1 Kande (klinket)
1 Flødekande (mikro nag)
1 Kageopsats
9 Kaffekopper
8 Underkopper
10 Sidetallerkner
Pris: 3.800, - Kr. Samlet
Rågods
Alle genstande blev formet, støbt eller drejet, hvorefter de blev sat til tørre.
Derefter blev de brændt 1. gang i ”Rågodsovnen”. Herefter gik varerne enten til ”glasurstuen” eller ”male-/trykke-stuen”.
Underglasur-dekoration
Blåmaling på rågods, (flowing blue, Kjøbenhavnske mønstre eller musselmaling).
Ved glatbrændingen efter blåmalingen, blev en lille ”sats”
tilført for at få tegningen til at flyde lidt ud.
Musselmaling blev anvendt
1865-1936 ifølge prislister fra fabrikken.
Flowing blue (flydende blåt) var mængden til ”sats” fordoblet.
Dypning / svampning
Dette blev foretaget med små svampe der var klippet i de ønskede figurer. Denne teknik blev brugt helt frem til 1927.
Kobbertryk
Denne teknik udførte man ved hjælp af graverede kobberplader,
der blev opvarmet og overført til særligt tyndt papir.
Herefter blev papiret
klæbet på rågodset der på grund af porøsitet sugede den olieholdige farve til
sig.
Herefter blev papiret bortvasket med vand. Inden varen blev glaseret blev olien
i farven glødet bort i en ”muffelovn”.
De første kobbertrykte genstande blev produceret ca. 1864 og de sidste i 1940’erne.
Litografisk trykning
Ved litografisk dekoration blev der på tyndt papir taget aftryk fra litografiske sten, på samme måde som ved kobbertryk.
Dekorationerne var lagt på sten (en for hver farve). Denne
metode krævede stor præcision og var en kostbar metode at dekorere på.
Værkstedet blev nedlagt i 1882.
Glasering
Selve laseringen foregik i flere trin.
Det første var at
smelte en ’”fritte” bestående af flint, kinesisk ler, pariser hvidt (fintmalet
kalkspat eller kridt), borax, kinesisk sten og soda.
Glaseringen foregik ved at dyppe i ”glasurvællingen” så
vandet blev suget ind i skærven og glasuren hæftede sig på overfladen.
I denne
proces forsvinder alle farver og dekorationer der er udført.
Disse kommer dog
frem igen ved den næste brænding, der omdanner glasuren til glas.
Glatovnsbrænding
Til denne brænding brugte man samme type ovne som til rågods, temperaturen var dog lavere og ovnene mindre.
Overglasur dekorering
I 1875 blev der anvendt flere dekorationsmetoder på glasuren:
· Kobbertrykning
· Håndbemaling
· Forgyldning
· Litografisk Farvetrykning
De farver der blev anvendt ovenpå glasur, blev kaldt
smeltefarve eller emaliefarve og blev importeret fra England, glansguldet kom
fra Tyskland.
Ved overglasur bemaling kunne man anvende et langt større antal
farver, fordi den efterfølgende brænding sker ved betydeligt lavere temperatur.
Derfor er guld kun muligt i forbindelse med overglasurbemalingen.
Muffelbrænding
Denne afsluttende brænding skete ved den temperatur der
krævedes for at farverne blev ”forglasset”, ca. 800°C.
Muflerne var ler der var muret ind
i ovnene. Genstande der både skulle dekoreres med farve og med guld krævede to
uafhængige muffelbrændinger.
Storegade 18 | Telefon + 45 21407374 | e-mail peter@skarbakantikogdesign.dk
Åbent: Torsdag 09.30 - 16.00, Fredag 09.30 - 17.00, Lørdag 09.30 - 14.00