Tidligere i historien brugte almindelige mennesker ikke
porcelænsfigurer, som udsmykning i hjemmet, det har været forbeholdt
borgerskabet.
Der har sandsynligvis været et skarpt skel mellem arbejdere og bønderne og
borgerskabet.
Arbejdere havde ikke midler til at erhverve sig disse ting og havde nok med
at gøre med at skaffe sig til dagen og vejen.
Porcelænsfigurer og fajancefigurer blev i 18. hundrede
tallet betragtet, som et flot og godt håndværk, som oftest blev udført af
anonyme kunstnere.
I starten betragtedes figurerne som en et supplement til bordopdækning i
storstuen eller i riddersalen.
I starten lavede konditoren disse figurer, men senere blev de lavet i porcelæn.
De indgik oftest som en afslutning på måltidet i stil med
nutidens kransekagefigur eller overflødighedshorn.
Figurerne skulle
tilfredsstille borgerskabets krav og give udtryk for den livsholdning og
forestillingsverden, som de havde.
Porcelænsfigurerne, spisestel, kaffestel, platter m.m. er for mange mennesker i
dag værdifulde samleobjekter eller ligefrem investeringsobjekter.
Til fremstilling af porcelænsfigurerne blev benyttet
forskellige teknikker bl.a. underglasur og overglasur.
Frembruddet for dansk
porcelæn skete i 1888 på Den nordiske Industri – Landbrugs- og Kunstudstilling
i København og i 1889 på Verdensudstillingen i Paris,
hvor den danske
kunstindustri blev kendt og produktionen kom i gang fra enkle vaser til
modellerede naturtro figurer byggende på nye teknikker.
Porcelænsmalerne
brugte en stor rigdom af naturindtryk med ganske få farver i forskellige
nuancer.
Den gennemgående farve var den klassiske koboltblå farve.
De
naturalistiske motiver skabte en tradition for de mange naturtro
porcelænsfigurer fra ca. år 1900.
I starten var det små figurer, med tiden blev figurerne
betydeligt større med et meget fortællende indhold, også fra H.C. Andersens
eventyr.
I dag anvendes mange af figurer, som udsmykning i de danske hjem og mange gange
er de udtryk for ”en historie”.
F.eks. vil det være oplagt at ”sygeplejersken”
foræres til en person, der har uddannet sig til det job.
Dyrene kan symbolisere
noget i forhold til ens familienavn eller nogle menneskelige egenskaber
eller
måske blot fordi man godt kan lide netop den hund eller fisk.
Storegade 18 | Telefon + 45 21407374 | e-mail peter@skarbakantikogdesign.dk
Åbent: Torsdag 09.30 - 16.00, Fredag 09.30 - 17.00, Lørdag 09.30 - 14.00