OM os - hvad kan du  forvente?

I den lille sønderjyske by Skærbæk, centralt beliggende i gågaden, lige overfor Guldbageren, finder du Skærbæk Antik & Design.

Har du set Krejlerkongen på TV2 februar 2024, vil du kunne genkende nogle af vores produkter.

Skærbæk Antik & Design ejes og drives af Peter Albert Cederquist.
CVR-nr: 43175327 

Antikviteter har altid haft min interesse, dels fordi det er genstande der rummer historie, dels fordi den håndværksmæssige stolthed var større dengang.
Jeg begyndte at samle mønter da jeg var ni år, og har altid været meget interesseret i Danmarks historie. 
Med tiden har jeg opnået stor viden om mønter, antikviteter og dansk design.
Dette var medvirkende til at jeg i 2022 tog springet og købte ejendommen på Storegade 18 i den blomstrende by Skærbæk.
Forretningen må siges at være en virkeliggørelse af mine samlede interesser, så det hele går op i en højere enhed.
Det har indtil videre været en spændende rejse, med mange nye ting  der skulle læres, men også genkendelse af varer fra min barndom og ungdom.

Butikken slog døren op for første gang 2. juli 2022.
Det er samleobjekter fra et helt liv du kan finde indenfor, god viden og tid til en hyggelig snak om kunst, antik og design.


Her finder du antikviteter, designs og udvalgte retro effekter af meget høj kvalitet.

Du kan bytte gaver.

Du kan købe gavekort.

Du kan få varer tilsendt forsikret mod betaling.

Du kan få vurderet dine antikviteter, guld, sølv og mønter / sedler uforpligtende.

Såfremt du ønsker at sælge, køber vi til vurderingen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få først besked om nyheder og aktuelle kampagner / tilbud.

Du er altid velkommen til at kontakte os per telefon eller e-mail.

 Mobil 21407374

peter@skærbækantikogdesign.dk

Besøg butikken:

Storegade 18
6780 Skærbæk

Åben:       Fredag 10.00 – 17.00
                  Lørdag 10.00 – 14.00

Eller efter aftale.

Der tages forbehold for tastefejl i vores produktkatalog.

Da vi begge er ildsjæle med hvert vores ekspertise, område favner vi bredt, lige fra møbler hen over smykker, ure, keramik, fajance, porcelæn til de smukkeste glas, karafler og spøjse finurligheder.

Fortrydelsesret og reklamationsret
Fortrydelsesret
Gælder ved salg til private. Ved internethandel (fjernsalg) med Kunst, Antik & Design Ringens medlemmer har du som køber ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret regnet fra varernes ankomstdag.
Ved evt. brug af denne ret, skal du dog skriftlig kontakte sælgeren og meddele, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, inden du returnerer varen.
Ved returneringen skal varerne være i samme stand og mængde som ved modtagelsen, og køber betaler returforsendelsen. 

Reklamationsret
Som medlem af Kunst, Antik & Design Ringen vil man meget nøje undersøge varerne for eventuelle fejl og mangler, før man sender varerne af sted omhyggeligt indpakkede.
Skulle du alligevel modtage en vare, som er transportskadet, defekt eller lider af mangler, som ikke er blevet oplyst ved handelen, skal man af bl. a. forsikringsmæssige årsager hurtigst muligt kontakte medlemmet.

Du kan blive tilbudt afhjælpning, om-levering af varen, hvis det er muligt, et passende afslag i prisen eller ophævelse af købet.